Depression optræder ofte sammen med andre psykiske og fysiske lidelser, eksempelvis angst, personlighedsforstyrrelser, skizofreni samt sygdomme som kræft, diabetes og hjertesygdomme. Når flere tilstande optræder samtidig, kan symptomerne påvirke hinanden og gøre hverdagen endnu mere udfordrende.

​​

Depression og ledsagende tilstande

Depression optræder ofte sammen med andre psykiske og fysiske lidelser, blandt andet angst, personlighedsforstyrrelser (fx borderline), skizofreni samt alvorlige somatiske sygdomme som kræft, diabetes og hjertesygdomme. Når flere tilstande forekommer samtidig, kan de påvirke hinanden og gøre symptomerne mere komplekse.

​

Hvornår kan man stille diagnosen depression?

Symptomerne skal være til stede i mere end to uger, før en læge kan stille diagnosen depression. Man skelner typisk mellem let, moderat og svær depression, afhængigt af hvor omfattende symptomerne er.

​

Symptomer på depression

Tegn på depression kan være, at:

• man føler sig trist, nedtrykt og usædvanligt træt uden tydelig årsag

• man mangler energi, initiativ og drivkraft – og mister interessen for ting, man normalt bryder sig om

• man bebrejder sig selv for sin tilstand og føler skyld

• man oplever lav selvtillid, og livet kan virke meningsløst

• man har svært ved at koncentrere sig

• man trækker sig socialt og magter ikke samvær

• søvnen forstyrres – man har svært ved at falde i søvn, vågner ofte eller meget tidligt, eller sover usædvanligt meget

• appetitten ændres – enten øget eller nedsat

• man kan opleve selvmordstanker

  • Ved selvmordstanker er det vigtigt omgående at kontakte læge, akuttelefon 1813 eller 112 ved akut fare.

 

Børn, depression og Neurofeedback

Også børn og unge kan udvikle depression. Mange symptomer bliver overset, fordi børn ofte ikke selv fortæller, hvordan de har det. Forældre bør være særligt opmærksomme, hvis barnet:

• trækker sig fra fællesskab

• virker trist, modløst eller irritabelt

• udviser større humørsvingninger end normalt

• ændrer adfærd og taler mindre

• græder mere eller virker udmattet

• mister lysten til aktiviteter

• sover eller spiser anderledes end normalt

​

Hvis symptomerne varer mere end 14 dage, bør barnet undersøges af egen læge.

​

Neurofeedback kan i nogle tilfælde bruges som et supplerende redskab til at støtte barnets trivsel og hjælpe med følelsesmæssig regulering. Det erstatter ikke professionel behandling, men kan opleves som en rolig og ikke-invasiv støtte i et samlet forløb.

​

Årsager til depression

Der kan være mange årsager til, at depression udvikler sig.

Eksempler er:

• omsorgssvigt eller overgreb i barndommen

• alvorlig sygdom

• dødsfald i nære relationer

• store livsændringer som flytning, skilsmisse eller pensionering

• konflikter i familie eller på arbejdsplads

• langvarig stress

​

Ikke alle reagerer ens på belastninger. Nogle er mere sårbare, f.eks. personer med tendens til ængstelse eller bekymring. Har man haft en depression som barn eller ung, kan man være mere disponeret for at få en depression senere i livet.

 

Det vigtigste er at tage sine symptomer alvorligt og søge hjælp.

 

Arvelighed og andre årsager til depression

Arvelighed kan spille en rolle i udviklingen af depression. Har man nære slægtninge med depression, øges risikoen, men det er langt fra givet, at man selv bliver ramt. Andre forhold kan også være medvirkende, blandt andet:

• lavt stofskifte (hypothyreose)

• mangel på sollys, som kan føre til vinterdepression

• andre biologiske, psykiske eller sociale belastninger

​

Depression skyldes næsten altid en kombination af faktorer – ikke én enkelt årsag.

 

Depression, behandling og Neurofeedback

Uanset hvilken form for depression der er tale om, er ikke-medicinske tiltag vigtige. Ved lettere depression anbefales typisk:

• samtaleterapi

• fysisk aktivitet

• livsstilsændringer

 

Her kan Neurofeedback også indgå som et supplerende redskab til følelsesmæssig regulering og mental stabilitet.

 

Ved moderat og svær depression anbefales ofte:

• medicinsk behandling (ordineret af læge)

• psykologisk behandling

• kombination af flere terapiformer

 

Neurofeedback kan bruges side om side med anden behandling, afhængigt af personens behov og depressionens sværhedsgrad. Det erstatter ikke medicinsk eller psykologisk behandling, men nogle oplever det som et roligt, støttende supplement.

​

Depression skal tages alvorligt, og tidlig hjælp er forbundet med bedre forløb. Heldigvis findes der i dag mange muligheder for støtte og behandling.

​

Hvordan udvikler depression sig?

Langt de fleste mennesker, der får en depression, kommer sig igen. Når den rette diagnose stilles, og en passende behandling iværksættes, ses hos de fleste en gradvis forbedring og mulighed for at vende tilbage til et mere stabilt og meningsfuldt liv.

 

At være pårørende til en person med depression

Det kan være en stor udfordring at stå tæt på en, der har en depression. Mange pårørende oplever frustration, magtesløshed og udmattelse. Det er vigtigt at huske, at depression er en sygdom – ikke et valg eller et spørgsmål om viljestyrke. Pårørende kan have gavn af:

• viden om sygdommen

• støtte i netværk eller pårørendegrupper

• at tale med fagpersoner ved behov

​

10 gode råd til pårørende

1. Tag sygdommen alvorligt.

2. Sæt dig ind i, hvad depression er, så du bedre forstår den syges reaktioner.

3. Hjælp med at finde professionel hjælp, f.eks. læge, psykolog eller anden relevant støtte.

4. Planlæg konkrete, overskuelige aktiviteter, hvor den syge kan deltage uden at skulle tage beslutninger om indhold eller praktiske detaljer.

5. Trøst og støt, f.eks. ved at sige: “Du kan få det bedre. Der findes hjælp.”

6. Undgå velmenende, men belastende råd som: “Hvis jeg var dig…” eller “Tag dig nu sammen.”

7. Undlad bebrejdelser – en person med depression er syg, ikke doven.

8. Undgå lange forklarende diskussioner om “hvorfor” personen har det sådan.

9. Husk, at depression ikke skyldes én enkel årsag eller bestemte personer i den syges fortid.

10. Depression er ingen skyld – og der findes ikke simple psykologiske forklaringer eller hurtige løsninger.

 

Neurofeedback som støtte

Vi har gode erfaringer med, at Neurofeedback kan være et supplerende redskab for mennesker med depression. Træningen er ikke krævende, foregår i rolige rammer og opleves ofte som behagelig. Mange beskriver, at den kan støtte dem i at opnå bedre ro, trivsel, energi eller følelsesmæssig regulering.

​

Neurofeedback erstatter ikke professionel behandling, men kan indgå som en del af et større forløb afhængigt af behov og situation.

 

Der er håb

Depression kan være en tung belastning – både for den ramte og de pårørende. Men der findes hjælp, og langt de fleste mennesker med depression får det bedre, når de får den støtte og behandling, de har brug for.

 

Der er håb om at få et liv med mere glæde, frihed og mulighed for at udleve sine drømme.