Hvordan kan EEG-træning hjælpe
Neurofeedback-træning som angstterapi kan støtte dig i at håndtere angsten, så den ikke begrænser din livsudfoldelse eller glæde ved livet.
Træningen hjælper hjernen med at finde mere ro og balance, så du kan opleve større tryghed i situationer, hvor angsten normalt føles overvældende eller hæmmende.
Hvad er frygt og hvad er angst?
Hvad er frygt?
Frygt og angst er tæt forbundne følelser, men de optræder forskelligt.
Frygt er et gammelt overlevelsesinstinkt – en naturlig forsvarsreaktion, der håndteres af amygdala i hjernen. Den aktiveres af en reel fare eller trussel og hjælper os med at beskytte os selv.
Eksempel: Du møder en gal hund, hvis ejer ikke er i nærheden. Du bliver bange (oplever frygt) og ændrer retning. Når hunden er væk, forsvinder faren, og frygten aftager.
Frygt kan også opstå over situationer, der ikke udgør en reel trussel, fx frygt for mørke eller spøgelser. Frygt er normalt forbigående, men hvis den begynder at begrænse din livskvalitet og tager meget af din tid, taler man om angst.
Hvad er angst?
Angst er en følelse af frygt, som ofte opstår uden reel fare. Den kan være overdreven i forhold til situationen og kommer indefra, uafhængigt af ydre trusler.
Angst påvirker både sindet og kroppen. Det autonome nervesystem reagerer, hvilket kan give en række fysiske symptomer, fx hjertebanken, åndenød, svedige håndflader og uro i kroppen.
Vigtigt: Neurofeedback træning gør ikke, at de udfordringer, der følger med angst, forsvinder, men den gør dem mere håndterbare og giver dig bedre mulighed for at bevare ro og overskud.
Angst som naturlig reaktion
Alle mennesker oplever angst fra tid til anden – fx sommerfugle i maven før en eksamen, sportsbegivenhed eller et møde med en ny kæreste. Dette er normale kropslige reaktioner.
Når angsten derimod bliver vedvarende og hæmmende i hverdagen, kan den udvikle sig til en behandlingskrævende lidelse. I sådanne tilfælde kan du søge hjælp, fx hos egen læge eller gennem behandlingsformer som neurofeedback.
Forskellige former for angst
-
Agorafobi: Angst for menneskemængder eller situationer, hvor det kan være svært at komme væk eller få hjælp.
-
Akut belastningsreaktion: Midlertidig angst efter traumatiske hændelser som ulykker, overfald eller naturkatastrofer.
-
Dysmorfofobi (BDD): Overdreven bekymring over et lille eller indbildt udseendefejl.
-
Enkelfobi: Angst for specifikke situationer, fx højder, dyr, mørke eller flyvning.
-
Generaliseret angst: Vedvarende ængstelighed og overdreven bekymring over dagligdags begivenheder.
-
OCD (Obsessiv-kompulsiv tilstand): Tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger.
-
Panikangst: Pludselige, intense angstanfald med markante fysiske symptomer.
Andre former for angst og relaterede tilstande
-
PTSD (Posttraumatisk belastningsreaktion): En længerevarende reaktion efter traumatiske oplevelser, fx krig, overfald, alvorlige ulykker eller naturkatastrofer.
-
Selektiv mutisme (elektiv mutisme): Et barn med normale taleevner taler ikke i bestemte situationer.
-
Socialfobi: Voldsom angst i sociale situationer, ofte forbundet med bekymring om andres vurdering eller frygt for at fremstå pinligt.
-
Separationsangst: Angst hos børn for at være adskilt fra forældre eller primære omsorgspersoner.
-
Somatiseringstilstand (bodily distress syndrome): Fysiske symptomer uden en lægelig forklaring, som kan være forbundet med stress og angst.
-
Tilpasningsreaktion: Reaktion på store livsændringer eller belastende begivenheder, fx skilsmisse, fyring eller mobning.
Læs mere om angst på sundhed.dk.
”Angsten for angsten”
Når angsten får lov til at styre livet, kan den eskalere: Jo mere man undgår eller tilpasser sig angsten, desto mere dominerende bliver den.
Årsager og risikofaktorer for angst
-
Arvelighed: Anlægget for at udvikle angst kan være arveligt, men selve lidelsen arves ikke direkte. Angst og depression er genetisk og biologisk beslægtede.
-
Nervøst temperament: Følsomme og forsigtige personer har større risiko, men ikke alle udvikler angst.
-
Utrygge rammer: En opvækst med for meget stress eller belastning kan øge risikoen. I nogle tilfælde kan en enkelt hændelse udløse angst, mens den i andre tilfælde opstår uden en tydelig årsag.
Søg hjælp
Oplever du vedvarende angst, er det vigtigt at fortælle din læge om symptomerne og deres udvikling.
Behandling:
-
Terapi anbefales ofte som førstevalg.
-
Neurofeedback-træning kan hjælpe både børn, unge og voksne med at håndtere angsten.
-
Kombination af samtaleterapi og neurofeedback giver ofte de bedste og mest langvarige resultater.
-
Medicin kan have bivirkninger, og terapeutisk behandling har ofte mere varig effekt.
Der er håb: Med den rette hjælp kan mennesker, der kæmper med angst, få et bedre liv – opleve større frihed, glæde og mulighed for at udleve deres drømme.