top of page

Hvordan kan EEG-træning hjælpe?

Neurofeedback er en metode, der bruger hjernens egne signaler til at styrke dens evne til selvregulering.

 

Træningen giver hjernen feedback på dens aktivitet, hvilket over tid kan hjælpe den med at:

  • skabe mere stabilitet og fleksibilitet

  • reagere mere hensigtsmæssigt under belastning

  • give flere valgmuligheder i, hvordan man håndterer udfordringer

 

Det er en mild og ikke-invasiv træningsform, der ikke kræver forberedelse eller samtale under sessionen. Mange oplever træningen som rolig, behagelig og afslappende.

Neurofeedback fjerner ikke de senfølger, som sygdommen har efterladt, men den kan gøre dem mere håndterbare.

Mange oplever, at træningen giver:

  • øget indre ro

  • bedre koncentration

  • større følelsesmæssig balance

  • mere robusthed i hverdagen

  • en følelse af at have større kontrol over egen situation

Ved at styrke hjernens naturlige reguleringsmekanismer kan Neurofeedback hjælpe dig til at føle dig bedre tilpas i de situationer, hvor senfølgerne ellers skaber begrænsninger.

 

Et skridt mod større livskvalitet

Gennem Neurofeedback træning kan du få støtte til at håndtere de senfølger, der påvirker dit livsrum og din glæde ved livet.
Mange mennesker fortæller, at træningen har gjort en forskel i deres evne til at navigere i hverdagen og i deres møde med de udfordringer, de står med.

Du kan læse deres personlige erfaringer under udsagn.

Hvordan kan EEG-træning hjælpe?

 

Hvad er senfølger?

Forandringer efter sygdommen eller dens behandling, som varer ved, selvom selve behandlingen er afsluttet. Senfølgerne opstår måneder eller år efter afsluttet behandlingsforløb og kan påvirke ens liv fysisk, psykisk og socialt. Bivirkninger i forbindelse med en behandling aftager efter behandlingens ophør, men det gør senfølgerne ikke.

 

Senfølger efter alvorlig sygdom kan være:

  • Angst

  • Angst for tilbagefald

  • Balanceproblemer

  • Depression

  • Diarre/ forstoppelse

  • Føleforstyrrelser

  • Følelsesmæssige problemer

  • Kognitive problemer - koncentration, hukommelse og indlæring

  • Kramper

  • Nedsat arbejdsevne og energi

  • Nedsat immunforsvar

  • Nerveskader og smerter

  • Smerter f.eks. i led og muskler

  • Social isolation

  • Søvnproblemer

  • Træthed

 

Hvordan opleves senfølgerne?

Som udgangspunkt, er det forskelligt, hvordan senfølgerne opleves, men `en ting er fælles for alle mennesker, som har gennemlevet en alvorlig sygdom og har overlevet den - man er et andet sted i livet end tidligere – sygdomsforløbet har gjort noget ved en. Det er ikke alle, som er bevidste om det, men sygdommen og forløbet gør noget ved en og ens nærmeste – på godt og ondt. Livet bliver på en måde mere dyrebart.

 

En meget afgørende ting er, hvordan sygdommen og dens senfølger håndteres af den ramte - på trods af, hvor voldsomme generne er. Det er også meget vigtigt med en god støtte og hjælp fra ens nærmeste og professionelle fagpersoner. Accept og anerkendelse af, hvem jeg er nu – farvel til mit gamle jeg og velkommen til mit nye jeg – er ofte en del af processen. Der sker en ændring af ens identitet – nogle vil opleve det som et tab af identitet. Det er vigtigt at opdage ens nye identitet som ny og positiv. Det er vigtigt at søge hjælp, hvis tabet af ens tidligere identitet fylder meget, og hvis man oplever forskellige negative følelser omkring ens nye jeg, så man kan komme godt videre i sit liv og opleve livskvalitet.

Her kan Neurofeedback træning være med til at gøre en forskel. Neurofeedback er let tilgængelig og ikke krævende af den person, som modtager træningen. Mange mennesker, som træner, oplever selve træningen som afslappende og behagelig – og man behøver ikke tale en masse. Træningen kan gøre en forskel.

Det er vigtigt at blive mødt og anerkendt, som den man er, og med de senfølger, man oplever. Det kan være forventeligt at opleve senfølger efter alvorlig sygdom, som f.eks. efter kræftsygdomme. I dag overlever flere mennesker alvorlig sygdom, og derfor vil der også være en større gruppe mennesker, som oplever senfølger.

 

Neurofeedback træning gør ikke, at de udfordringer, som opleves med senfølger forsvinder, men udfordringerne bliver mere håndterbare. Se menneskers fortællinger under udsagn.

 

Vi har gode erfaringer med, at Neurofeedback træning hjælper mennesker til bedre håndtering af senfølgerne.

Der er håb for mennesker, som er udfordret med senfølger efter alvorlig sygdom, om at de kan få et bedre liv – blive frie og glade mennesker – som kan udleve deres drømme.
bottom of page