Hvad er rem søvn?

Søvnstadier

Søvnen består af to hovedtyper: Non-REM-søvn og REM-søvn. Tilsammen udgør de fem søvnfaser, som gentager sig i cyklusser gennem natten.

​

Non-REM-søvn

I Non-REM-søvnen ses ingen hurtige øjenbevægelser. Denne del af søvnen inddeles i tre stadier, som gradvist bliver dybere:

1. Døs – man sover meget let og kan nemt vækkes. Mange føler, at de slet ikke har sovet.

2. Let søvn – søvnen er stadig let, men man vågner sjældent spontant.

3. Dyb søvn (slow-wave-søvn) – hjernens aktivitet bliver langsommere, kroppen slapper dybt af, og man sover tungt. Den dybe søvn fylder mest i den første del af natten.

Dyb søvn er afgørende for restitution, og det er i denne fase, man er sværest at vække.

​

REM-søvn – drømmesøvnen

REM-søvn optræder første gang efter ca. 1½ times søvn. Her er øjnene meget aktive bag øjenlågene, og hjernen arbejder intensivt – det er her, de fleste drømme opstår. Hos voksne udgør REM-søvnen ca. 20 % af nattesøvnen.

I REM-søvnen er kroppen slap, mens hjernen ”rydder op”, bearbejder indtryk, styrker indlæring og lagrer hukommelse.

Alle mennesker vågner kort flere gange i løbet af natten, ofte uden at kunne huske det.

Kort fortalt: I starten af natten sover man tungt, og sidst på natten drømmer man mest.

​

Hvad er dyb søvn?

Dyb søvn er den mest restituerende fase. Særligt hos børn produceres store mængder væksthormon i denne periode, og derfor sover børn ofte meget tungt.

I den dybe søvn:

• er vejrtrækning langsom og regelmæssig

• falder puls, blodtryk og stofskifte

• er kroppen i en form for ”stand by”

Under søvn er kroppen lammet fra øjnene og ned – en mekanisme, der forhindrer os i at udleve vores drømme. Hvis man vågner i det forkerte øjeblik, kan man opleve søvnlammelse, hvor kroppen endnu ikke er ”koblet på”.

Når hjernen har svært ved at skifte stabilt mellem søvnstadierne, kan det give problemer som:

• nattesved

• angstanfald

• migræne

• uro i benene

• søvngængeri

• natterædsel

Mareridt er uhyggelige drømme, som man ofte kan huske.

Natterædsel huskes ikke, og personen reagerer ikke på trøst, selvom øjnene kan være åbne.

​

Hvorfor er den dybe søvn vigtig?

Dyb søvn er afgørende for både fysisk og psykisk restitution. Hvis man vækkes gentagne gange under den dybe søvn, kan man føle sig utilpas næste dag – ofte med træthed og ømme muskler, som ved let influenza.

Mangel på dyb søvn kan påvirke:

• indlæring og koncentration hos børn

• præstationsevne hos voksne

• reaktionstid (og dermed risiko for ulykker)

​​

Hvorfor er søvn vigtig?

En nat med dårlig søvn kan mærkes med det samme: humøret falder, det er sværere at huske og koncentrere sig, og overskuddet forsvinder.

Under søvnen arbejder hjernen med at:

• sortere og prioritere indtryk

• lagre vigtig viden og erfaringer

• rense hjernen for affaldsstoffer

Hvis man over længere tid sover dårligt, kan det blive svært at:

• holde fokus

• lære nyt

• tænke kreativt

• gennemføre daglige opgaver

Forskning peger på, at langvarig søvnmangel kan øge risikoen for:

• diabetes

• fedme

• depression

• forhøjet blodtryk

• Alzheimer

• nedsat immunforsvar

​​

Typiske perioder med dårlig søvn

​

Mange oplever dårlig søvn i perioder, f.eks.:

• i overgangsalderen

• under graviditet

• ved stress

Man kan have svært ved at falde i søvn, vågne mange gange om natten eller føle sig udmattet om morgenen.